Seksualvejlederuddannelsen
– har siden 1992 uddannet 600 Seksualvejledere i Danmark, Norge og på Færøerne.
Allerede som pædagogstuderende havde jeg fokus på seksualitet som et væsentligt tema, samt hvor kritisabelt underbelyst det var og fortsat er inden for det pædagogiske miljø. Men en egentlig centrering og skærpelse af dette, fik jeg først gennem uddannelsen til seksualvejleder. Kombinationen af viden, praksis og fællesskab som uddannelsen har givet mig, gør mig til det brugbare og fagligt funderet instrument jeg gerne vil være, når jeg praktiserer udbredelse af hvor vigtig seksuel helse er for alle – uanset hvem du er!
Anemona Probert Pedersen
Forperson for Seksualvejlederforeningen
—
Jeg anbefaler denne efteruddannelse, da det i Danmark er den eneste med fuld fokus på, når vi har “ondt” i vores psyke, i vores sanseforståelse, har en hjerneskade, vores alder – ung til ældre, har kropslige fysiske udfordringer, og der er fokus på de samfundsmæssige perspektiver/rettigheder. Altså vores seksualitet og sensualitet – koblet til det hele menneske.
Som fagprofessionel får du under denne efteruddannelse et forsat fokus på et ofte oplevet tabuemne – seksualitet. Du får en fælles faglig forståelse, et professionsnetværk under uddannelsen, der gør dig fagligt stærk til at kunne rådgive aktuelle borgere i dit arbejde, kollegaer og pårørende – men du er også stærk i din lokale organisation, når der skal udarbejdes en seksualpolitik.
Sexologi er som sagt et tværfagligt emne, og du kommer vidt omkring under denne efteruddannelse. Der er også fokus på forskningsperspektiver og de historiske perspektiver. Helt lavpraktisk er der også “et rum” for at tale om de svære udfordringer eks. følelsen af skam og omverdens “private synsninger” i forhold til vores seksuelle lyst og nogle gange oplevet uhensigtsmæssige adfærd.
Så meld dig til!
Henriette Malmberg
Botilbudsleder
—
Som en efterhånden erfaren seksualvejleder har uddannelsen ikke kun styrket min faglige viden, men også hjulpet mig med at håndtere udfordrende situationer i praksis.
Den praksisnære tilgang og inddragelsen af mange forskellige fagprofessioner og metoder inden for seksualitetens fagre verden, har gjort mig bedre rustet til mit daglige arbejde med seksualvejledning.
Josephine Egestorp
Seksualvejleder
—
Det har haft stor betydning for mit arbejdsliv, at jeg fik mulighed for at tage Seksualvejlederuddannelsen. Både undervisere samt eksterne oplægsholdere har været kompetente og kommet med en fed energi.
Mine grænser er på flere måder blevet rykket både i forståelsen af begrebet ‘seksualitet’ samt hvor meget den faglighed uddannelsen har givet mig, betyder for hvor jeg kan rykke borgerne hen.
I mit arbejdsliv har jeg oplevet stor efterspørgsel efter seksualvejledere og Seksualvejlederuddannelsen har gjort, at jeg føler mig 100% klædt på til at varetage de opgaver, jeg bliver stillet i denne forbindelse. Der er stolthed i at være seksualvejleder
Kenneth Johansen
Pædagogisk assistent og seksualvejleder
—
Seksualvejlederuddannelsen har været en rejse for mig, en personlig udvikling jeg ikke ville have været foruden, både personligt og fagligt.
Kim og Charlotte er dedikerede og grundige, de bidrager til alsidig og inspirerende undervisning, med en bred vifte af forskellige oplægsholdere og spændende materiale.
Uddannelsen har haft stor betydning for mig og min egen faglighed. Et dyk ned i min egen seksuelle livshistorie var en kæmpe øjenåbner for mig og bevidstheden om min egen personlige grænse og hvad jeg skal være opmærksom på ved borger og personale.
Jeg går fra uddannelsen med empowerment, i at være i stand til at påvirke andre til en bevidsthed om at seksualitet og identitet kan tales om og handles på. Jeg er klædt på til at varetage opgaven som seksualvejleder med stolthed.
Maja Thomsen
Socialpædagog/hjemmevejleder og seksualvejleder
—
Jeg valgte Seksualvejlederuddannelsen fordi den vekslende undervisning mellem underviserne selv og forskellige gæsteunderviserer gør uddannelsen levende og praksisnær. En uddannelse med et højt fagligt niveau samtidig med en levende og meget lavpraktisk tilgang og formidling, som gjorde det lettere at forstå noget så vigtigt og komplekst.
Jeg har haft stor glæde og gavn af Seksualvejlederuddannelsen i mit arbejde som specialpædagogisk konsulent og VISO-Specialist inden for autismeområdet. Her bruger jeg min uddannelse både i kursusafholdelse, supervision, rådgivning til professionelle, pårørende til samt mennesker med autisme.
Seksualvejlederuddannelsen har været givende både personligt og fagligt for mig, og den har mine varmeste anbefalinger.
Mette Bang
Specialpædagogisk konsulent, VISO-specialist og Seksualvejleder
—
Jeg har haft den store glæde af at tage Seksualvejlederuddannelsen i Hou. Dette har givet mig en faglig ballast i mit arbejde som socialpædagog på et botilbud for domfældte udviklingshæmmede. Vi arbejder en del med seksualitet, både som vejledning 1til1, men har også efter uddannelsen fået startet en seksualvejledercafe op som er åben for alle en gang i måneden. Jeg kan kun anbefale denne uddannelse som både giver mulighed for at øge ens faglighed men også giver mulighed for at netværke og have en masse gode og specielle oplevelser med ens medkursister. Kommer til at savne kursus dagene i Hou.
Philip Lundgren Johannesen
Social pædagog
—
Seksualvejlederuddannelsen er en god og praksisnær uddannelse, med relevante og konkrete projektopgaver som netop sætter fokus på samspillet mellem den vejledende og den/de vejledte.
Uddannelsesledelsen er gode til at skabe et miljø der motiverer og fremmer et godt samspil og kammeratskab mellem kursisterne. På den måde har man som nyuddannet allerede et stærkt netværk at trække på i sit praktiske virke. Uddannelsens tilstedeværelsesdele byder på mange stærke faglige oplæg fra gæsteundervisere i så absolut topklasse, at man føler uddannelsesforløbet som at gå op af seksualvejlederverdenens røde løber.
Tak for jer!
Thomas Joe Nielsen
Socialpædagog & seksualvejleder
—
Jeg vil varmt anbefale Seksualvejlederuddannelsen til alle, der brænder for at arbejde med menneskers seksualitet og trivsel. Jeg selv tog uddannelsen i 2020, og jeg må sige, at det var en fantastisk oplevelse, der har formet mig som menneske og pædagog. Charlotte og Kim er to fantastiske uddannelsesledere, som man tydeligt kan mærke brænder for faget. Uddannelsen var yderst professionel med en høj faglig kvalitet, og jeg følte mig virkelig klædt på til at varetage opgaver som seksualvejleder.
Tiden i Hou var også præget af en utrolig god stemning og udover at dele viden og erfaringer, sørgede Charlotte og Kim også for at der var plads til hyggeligt samvær, god mad og masser af grin sammen på vores hold.
Efter endt uddannelse har jeg fået et stærkt netværk af kollegaer og venner, som jeg kan sparre med og lære af i mit daglige arbejde.
Jeg føler mig rustet til at kunne hjælpe mennesker med at få en bedre forståelse og trivsel i forhold til deres seksualitet. Så hvis du overvejer at blive seksualvejleder, så tøv ikke med at tage Seksualvejlederuddannelsen. Det er en investering i din faglige udvikling og et skridt mod at kunne gøre en positiv forskel for andre mennesker.
Vivian Midjord
Pædagog på et beskyttet værksted, Færøerne
Seksualvejlederuddannelsen har givet mig en solid ballast i forhold til mit arbejde med handicappede og psykisk syge, men ikke mindst også et ståsted i min egen seksualitet.
Seksualvejlederuddannelsen giver en grundig og omfattende viden omkring seksualiteten, både som syg og rask, ung, ældre eller gammel. Denne viden bliver formidlet gennem foredragsholdere, der alle er førende inden for eget felt, og som formår at skabe interessen for at arbejde videre med emnet.
For mit vedkommende læser jeg nu til sexolog, et studie, der er mere terapeutisk rettet, og hvor jeg dagligt også inddrager min viden fra Seksualvejlederuddannelsen.
Jeg kan helt klart anbefale Seksualvejlederuddannelsen til alle, der arbejder inden for omsorgsområdet, og som ønsker både at stå stærkere fagligt, men også finde sit eget ståsted, før man kaster sig ud i at arbejde professionelt med seksualiteten.
Mette Thorsten Pedersen, lærer og seksualvejleder
Tak for en fantastisk uddannelse – jeg har virkelig lært meget fagligt og personligt.
Heidi Mysander, privatpraktiserende sexolog
Der har været mange spændende undervisere, og selv er I yderst inspirerende, og man bliver revet med af jeres ildsjæle, som brænder for de “skæve” og deres ret til en seksualitet.
Jeg vil savne jeres mails med tip til spændende film, foredrag osv.
Selv om man ikke kan påstå, at husene vi bor i er den største luksus, så er der jo den skønneste atmosfære og beliggenhed, og det står bare så lysende klart i mit sind, at jeg nærmest også kan fornemme duften.
Lone Hedegaard, pædagog på specialskole
Seksualvejlederuddannelsen har været en stor personlig og faglig udfordring!
Uddannelsen har vist mig nogle nye veje i mit arbejdsliv.
Det har været en stor udfordring – og er det stadigvæk – at jeg hele tiden har skulle mærke efter, hvor mine grænser befandt sig, fået dem flyttet eller selv måtte flytte dem og sætte nye.
Jeg har udviklet mig som menneske. Fået nogle nye ”antenner”. Er blevet mere opmærksom på min egen rolle som vejleder og fået bedre forudsætninger for at håndtere seksuelle problemstillinger.
Jeg har fået en masse ny viden med hjem hver eneste gang, vi har mødtes på uddannelsen. Jeg har bare været så fyldt op, når jeg er vendt hjem – og så alle de dejlige mennesker samt den spændende undervisning.
Det har været rigtig godt.
Helle Gammelgaard Kristensen, lærer på specialskole
Det er både med vemod og glæde at få afsluttet Seksualvejlederuddannelsen. Det har været en rigtig god oplevelse, som kun kan anbefales til andre… Det har været en længere rejse, hvor der var mange spændende foredragsholdere.
Det har personligt styrket mig til at arbejde med det, de andre ikke ønsker at beskæftige sig med… Et stort plus er også, at der bliver sat mere tid af til at arbejde med seksualitet i kommunen – p.g.a. vores uddannelse.
Stedet har også været skønt – god plads, frisk luft, vand og strand, god mad og dejligt sammenhold.
I alt en rigtig god sammenstøbt uddannelse fra jer – og tak for det.
Gurli Jensen, social- og sundhedsassistent i socialpsykiatrien
Jeg har fået stor viden på området, så nu tør jeg tage emnet seksualitet op med borgere, kollegaer og pårørende.
Jeg er blevet klog på, hvad det vil sige, at have en professionel tilgang til andre menneskers seksualitet. Er blevet klog på egne værdier, normer, grænser i forhold til seksualitet.
Det har været rigtig godt, at undervisningen har været en vekselvirkning mellem undervisningsseminarer og fælles processuelle udviklingsprojekter.
Jeg har også fået et netværk, jeg kan bruge fremover.
Jeg kommer til at savne jer, uddannelsen, den gode mad og stemning i Hou.
Hannah Bernhardson, pædagog på bo- og aktivitetshus for borgere med erhvervet hjerneskade
Jeg vil starte med at sige jer tusind tak for en super god uddannelse, det har været meget spændende og inspirerende på alle planer.
Tak for gode stunder med både grin og alvor… I er mennesker, der har en vigtig mission, som man på holdet fornemmede tog denne mission meget alvorlig, nemlig at skabe bedre livskvalitet hos mennesker, der ikke altid er i stand til selv, at leve livet på egne præmisser.
Tusind – tusind tak endnu en gang.
Lise Smetana, lærer på specialskole
Jeg synes det har været en meget spændende og anderledes uddannelse. Den har flyttet nogle grænser… og jeg har fået en god viden / forståelse omkring mennesker med forskellige handicaps og problematikker. Vi har fået meget brugbart materiale.
Majbritt Kristensen, social- og sundhedsassistent i socialpsykiatrien
Allerførst vil jeg sige tak for 1½ år, der har ændret mit liv, på den gode måde. Jeg har flyttet mig meget, på det personlige plan, og på det faglige endnu mere.
Tak for meget, meget god undervisning, suveræne foredragsholdere, uvurderlig materialesamling og dejlig stemning på holdet.
Med min nye uddannelse, føler jeg mig rustet til at gribe de udfordringer, der vil komme på min arbejdsplads omkring beboernes følelsesliv og seksualitet, og i høj grad også til at vejlede mine dejlige kolleger, når de støder på situationer, der er svære.
Jette Jeppesen, pædagog på bo- og dagtilbud til synshandicappede voksne borgere med varige psykiske funktionsnedsættelser
Jeg har fået rigtig meget ud af uddannelsen, både personligt og professionelt.
Helene Schmidt, social- og sundhedsassistent i socialpsykiatrien
Jeg har oplevet at det faglige niveau har været meget højt og seriøst. Der har været nogle meget kompetente undervisere med en god og spændende faglig baggrund. Jeg synes jeg har fået en lille bid af det hele med inden for sexologien og mennesker med nedsatte funktionsevner.
Nu skal jeg ud i verden og lære mere om sexologi, men som så meget andet: er det først når man har fået sit kørekort, at man virkeligt skal lære at køre bil.
Christina-Regitze Pedersen, lærer og MB’er (medarbejder med brugererfaring i psykiatrien)
Uddannelse
2024 – 2025
– er påbegyndt. Tilmeld dig uddannelse 2025-26 her på siden.
Terminer og holdtider
Igangværende hold
Terminer for Seksualvejlederuddannelsen for igangværende og kommende hold.
Tilmelding
Tilmeld dig uddannelsen, som starter januar 2025.