Formålet med Seksualvejlederuddannelsen er at bibringe de studerende omfattende sexologisk viden samt overblik over fagets forskellige aspekter med særlig vægt lagt på handicapsexologi.
Hensigten er, at seksualvejlederen med afsæt i basisviden og -erfaring specialiserer sig indenfor de forskellige handicapgrupper.
Målet opnås ved:
• at indføre den studerende i metoder, midler og principper, der anvendes indenfor det sexologiske fagområde.
• at gøre den studerende bekendt med fagets hjælpemidler, litteratur, film, undervisningsmaterialer og øvrige referencer.
• at give den studerende overblik over og kendskab til andre faggruppers arbejde med sexologi.
• at den studerende udvikler og kontinuerligt arbejder med egen personlig holdning og etisk indstilling i forhold til arbejdet som seksualvejleder.
• at den studerende oparbejder en både sikker og tolerant faglig tilgang til seksualvejlederfunktionen, der bygger på viden, indsigt og erfaring, således at det giver mulighed for at kunne vejlede både mennesker med handicap, deres pårørende og kolleger.