OBS: Gældende fra uddannelse 2025-26:
I uddannelsen er indbygget 2 projektopgaver.
Projektopgaverne løses almindeligvis i basisgrupper.
OPGAVE 1:
Planlæg, gennemfør og evaluér et borgerkursus.
• Borgerkurset skal være relevant indenfor den studerendes arbejdsområde, men der stilles ikke bestemte formkrav til indhold og længde.
OPGAVE 2:
Selvvalgt opgave.
• Med evt. afsæt i erfaringer fra borgerkurset eller i erfaringer fra den studerendes pædagogiske hverdag, formuleres projektopgaven.
Eks. på opgaver er: Udvikling af konkrete undervisningsmaterialer og hjælpemidler, debatoplæg til kollegagrupper, undersøgelser af personaleholdninger, etik-spil, oplæsnings- og billedbøger, app om hjælpemidler, debat- og inspirationsvideo, infomapper samt udarbejdelse af forslag til implementering af seksualpolitik på egen arbejdsplads eller i eget arbejdsområde etc.
Diplom for fuldført uddannelse udstedes når begge projektopgaver er godkendte.
OBS:
Deltagerne skal være indstillede på, at Seksualvejlederuddannelsen kræver en studiemæssig stor indsats og personlig involvering med læsning af litteratur og udarbejdelse af projektopgaver.
For at sikre deltagernes fulde udbytte af uddannelsesforløbet, er det ønskeligt, at deltagernes tjenestested er indstillet på at støtte medarbejderen med den fornødne frihed og økonomi til gennemførelse af projekter, køb af materialer, transportudgifter m.m.